Jökulsárlón gletsjerlagune - Isbjerge & vandreture
Jökulsárlón gletsjerlagune på Island er et naturvidunder! Udforsk lagunen via korte vandreture og oplev de vidunderlige udsigtsposter, hvor du kan se kæmpe isbjerge flyde rundt ude i gletsjerlagunen med snebeklædte bjerge og Islands største gletsjer Vatnajökull i baggrunden. Isbjergene der er knækket af den enorme gletsjer, bliver skyllet op på lagunens sorte strande, ud i havet eller strander på den berømte Diamond Beach. Her finder du Jökulsárlón gletsjerlagune på Island.
Jökulsárlón gletsjerlagune - Isbjerge & vandreture
Jökulsárlón gletsjerlagune på Island er et naturvidunder! Udforsk lagunen via korte vandreture og oplev de vidunderlige udsigtsposter, hvor du kan se kæmpe isbjerge flyde rundt ude i gletsjerlagunen med snebeklædte bjerge og Islands største gletsjer Vatnajökull i baggrunden. Isbjergene der er knækket af den enorme gletsjer, bliver skyllet op på lagunens sorte strande, ud i havet eller strander på den berømte Diamond Beach. Her finder du Jökulsárlón gletsjerlagune på Island.
Jökulsárlón gletsjerlagune på Island
I denne artikel deler vi vores tips til korte vandreture ved Jökulsárlón gletsjerlagune på island. Vi deler hvilke udsigtsposter du skal opleve, bedste tidspunkt at vandre, hvor du finder Jökulsárlón og Diamond Beach. Samt hvor du finder en parkeringsplads og hvad du ikke må gå glip af, at opleve ved Jökulsárlón.
Hvad er Jökulsárlón gletsjerlagune
Jökulsárlón er en gletsjerlagune beliggende på den sydlige del af Island. Gletsjerlagunen er en del af Vatnajökull nationalpark og sammen med Diamond Beach, er det en populær seværdighed på Island. Jökulsárlón er skabt i takt med at klimaet er blevet varmere og smeltevandet fra gletsjeren Vatnajökull har skabt Islands største gletsjerlagune. Med en dybde på 248 meter, er det Islands dybeste lagune og gør det samtidig til en af de bedste steder på Island, selv i hele Europa, at opleve gigantiske isbjerge.
Jökulsárlón parkeringsplads
Alle gletsjer ture, til Vatnajökulls blå isgrotter starter fra Jökulsárlón parkeringsplads. Fra parkeringspladsen er der en kort vandretur langs lagunen, hvor det går lidt op og ned, med gode udsigtsposter. For 90 år siden strakte gletsjeren Vatnajökull sig helt ud til hovedvej 1. Fra udsigtsposterne kan du få en god fornemmelse af hvor meget gletsjeren har smeltet, se de enorme arktiske blå isbjerge flyde rundt i lagunen med sneklædte bjerge og Vatnajökull i baggrunden.
Fra Jökulsárlón parkeringsplads er der også en kort vandretur under broen, du krydsede for at komme til parkeringspladsen. Her kan du opleve de enorme isbjerge, flyde i strømmen og under broen, inden de ender i havet eller skyller op på Diamond Beach. De gigantiske isbjerge i alverdens blå nuancer, støder sammen og skubber andre isbjerge tættere på havet og andre kommer pludselig op fra dybet. Vi kan stærkt anbefale denne ‘udsigtspost’, hvor vi også oplevede Islandske spættede sæler komme svømmende og hoppende mellem isbjergene.
Diamond Beach, Island
Du kan fortsætte vandreturen under broen til Diamond Beach eller køre over broen igen til en parkeringsplads på den anden side. Her finder du også Diamond Beach og da vi rejste rundt på vores Island vinter rejserute, var der fleste isbjerge eller diamanter på den sorte strand. Det er nemt at komme ned til stranden og her kan du komme helt tæt på de sammenpresset og spejlblanke diamanter, der er små brudstykker fra gletsjeren Vatnajökull.
Jökulsárlón gletsjerlagune - før broen
På den modsatte side af Jökulsárlón parkeringsplads, finder du en fantastisk vandretur, som vi stærkt kan anbefale. Fra den alternative parkeringsplads til Jökulsárlón finder du en af de smukkeste vandreture langs gletsjerlagunen på Island. Når du har krydset bakkerne der skjuler Jökulsárlón, kommer de smukke udsigtsposter på en perlerække. På den sorte strand er der skyllet masser små diamanter op, som på Diamond Beach og du kan komme tæt på de enorme isbjerge, som du kan måle størrelsesforhold med og i baggrunden finder du den mægtige gletsjer Vatnajökull og de snebeklædte bjerge.
Vi fandt langt færre turister end de andre steder havde, på denne vandretur. Vi foreslår at du går langs gletsjerlagunen her, da du kan få vidunderlige billeder og komme tættere på de fotogene isbjerge. Du kan selv bestemme vandreturens længde, idet du kan vandre helt til Vatnajökulls kant. Vi gik et par kilometer langs gletsjerlagunen, hvilket var fantastisk og noget vi stærkt kan anbefale.
På vandreturen finder du smukke udsigtsposter, fra toppen af de små bakker, der er malet sort af den vulkanske aktivitet, får du den mest storslåede udsigt over Jökulsárlón. Isbjergene kan nærmest være selvlysende blå og baggrunden med snebeklædte bjerge og Islands mægtigste gletsjer gør det til en oplevelse, du ikke får magen til i Europa.
Bedste tidspunkt at opleve Jökulsárlón
Hvor er Jökulsárlón gletsjerlagune på Island
Jökulsárlón er beliggende i Vatnajökull nationalpark, 379 km fra Reykjavik, på den sydlige del af Island. Med en lejebil tager det 4-6 timer, afhængigt af vejret på Island og vi vil derfor ikke anbefale det som en dagstur. Vi kan derimod stærkt anbefale vores Island vinter rejserute, hvor du oplever smukke vandfald på vejen til Jökulsárlón, som også er en af de smukke seværdighederne du kommer til at opleve.
Læs alle artikler om
Blog kommentarer